Her er kan du se min uddannelsesmæssige baggrund:

Psykomotorisk terapeut (DAP)

Metakognitiv metode (Cektos)


Master i Voksenpædagogik (RUC)

Master Hypnoterapeut  (ISAHt)

Master Soul Key terapeut (ISAHt)


Visionary Coach – Creator Training (The Visionary Network)

Leading energy & essence practitioner (Nia Petersen, 360°)


Intuitiv coach- og procesleder (Hvidehus)

NLP Master – specialer terapi og business-coaching (NLP – Huset og NLP-Skolen)

Metode og tilgang


Et levet liv og stærk faglighed

Når jeg bliver spurgt, hvad jeg egentlig laver, så svarer jeg, at jeg er konsulent og intuitiv terapeut og vejleder.

For når jeg arbejder benytter jeg mig af en intutiv kombination af en lang række af forskellige værktøjer og metoder fra forskellige uddannelser, jeg har taget gennem årene og de mange erfaringer, livet har givet mig professionelt og personligt.


Jeg er oprindeligt uddannet psykomotorisk terapeut for over 30 år siden - den uddannelse er fortsat den røde tråd i alt, jeg laver. Uddannelsen repræsenterer et menneskesyn, der tror på, at alle har ressourcer og er noget særligt - og tager udgangspunkt i at krop, sind og ånd hænger sammen.


Jeg desuden uddannet indenfor og bruger elementer fra metakognitiv metode, hypnoterapi, regression, meditation og mindfulness og smertehåndtering.


Og ikke mindst er jeg meget optaget af, at videnskaben i dag er i gang med at kunne bevise og forklare, hvorfor ældgamle metoder og traditioner i forhold til helbredelse, livskraft og balance mellem krop, sind og ånd faktisk virker, og hvordan man kan videreudvikle de metoder med den nye viden.


Listen af dygtige energimedicinere, forskere i neurovidenskab, stamcelleforskning, kvantefysik m.m. og undersøgende journalister, der har sat sig som mål at udforske og videreudvikle metoder til helbredelse og mere powerfulde liv, er efterhånden lang. Og det inspirerer mig i mit daglige arbejde med mennesker og organisationer.


Herunder kan du læse lidt mere om mine forskellige måder at arbejde på:

Samtaleterapi og vejledning:


Jeg har forskellige uddannelser bag mig, som på forskellig vis benytter samtalen som væsentligste måde at hjælpe mennekser videre i livet på.

Jeg kombinerer alle de forskellige samtaleværktøjer i mit arbejde.

Så jeg er naturligvis meget lyttende og spørgende og byder ind med gode spørgsmål, der skal få dig til at reflektere og mærke efter.

Men jeg kan også være mere vejledende og undervisende. Dvs. jeg formidler af min viden og erfaringer - og kan finde på at anbefale bestemte 'løsninger og tiltag'.


Så jeg møder dig både med stor respekt for, at du ved bedst i dit liv - men jeg deler også viden, som jeg oplever kan give mening for dig i din aktuelle livssituation.

Det kan være viden fra eksakt videnskab og forskning eller opsamlet erfaring fra mit mangeårige virke.

Hypnoterapi:

Hvis du ikke er til samtale og bevidst reflekteren, men mere vil udvikle dig direkte gennem underbevidst-heden, så er hypnoterapi en unik mulighed.

I hypnoterapien guider jeg dig ned i en rolig og afslappet tilstand - du er fortsat ved bevidsthed, og vi taler sammen, men din hverdagsbevidsthed er nu ikke den, der er i fokus.


Det er lettere for nogle end for andre at være i denne mere meditative tilstand og lave forandringer i denne tilstand.

Det væsentlige er, at dit bevidste sind er vågent og bevidner det, der sker, så de forandringer, vi laver, kan holde - også i hverdagen.

Walk and talk i naturen


Naturen er en fantastisk ressource til ro, fordybelse og afkobling fra hverdagen.

En del af mine klienter holder af, at vi tager vores samtale i naturen - mens vi går udfolder samtalen sig.


Og nogle gange laver vi øvelser, hvor vi benytter det at være udenfor under åben himmel og i nærvær med naturen.


Det kan lette en anspændt tilstand i dig, og det kan åbne for en helt anden samtale, når man ikke sidder direkte overfor hinanden.



Psykomotorisk terapi:

I den psykomotoriske terapi er der fokus på at integrere al ny viden og erfaring både i kroppen og sindet.


Det er et væsentlig afsæt at huske, at alle vores erindringer og overbevisninger 'bor' i kroppen og vores autonome nervesystem. Så derfor er det altid vigtigt at få kroppen med i arbejdet med sig selv.


Det kan være via diverse fysiske øvelser eller gennem at få en særlig behandling på briks.


Øvelserne kan være alt fra beroligende øvelser, vejrtrækningsøvelser, meditative øvelser m.m.


Behandling på briks er en behandling uden på tøjet, så du er fuldt påklædt. Jeg hjælper kroppen til dyb afspænding og mulighed for at slippe gamle mønstre og traumer.



Soul Key-terapi:

I Soul Key guides du også ned i en meditativ tilstand - ofte lidt dybere end i hypnoterapien.


Din hverdagsbevidsthed er fortsat vågen og kan tale med. 


På en Soul Key-rejse er det din sjæl, der guider dig gennem, hvad den finder, er det du skal have fokus på - og blive bevidst om.

Måske er det gennem en regression eller gennem møde med dine åndelige vejledere eller din sjælsgruppe, at du bliver beriget med viden og oplevelser, der kan hjælpe og støtte dig i din nuværende livssituation.


En Soul Key-session tager 2-3 timer.